Tags: Lang:da
Summary
Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand
– Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og
opvokset i en strengt religiøs familie – som så
mange amerikanere i århundredets første år. I
dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad
den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via
storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin,
spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager,
at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den
økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham.
Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure,
bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et
ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til
den sensationslystne presses nådesløse
spotlight.