Tags: Lang:da
Summary
Den øde arktiske is i slutningen af det 19.
århundrede. Tre svenske polarforskere forsvinder efter en
opsigtsvækkende ballonfærd med destination Nordpolen.
Deres lig findes først 30 år senere. Hvad den unge
fysiker Nils Strindberg og hans makkere døde af, er der
ingen som ved med sikk
erhed. Og kun få, der
kender til det egentlige formål med den eventyrlige
ekspedition. Kun få ved, at den unge fysiker Niels
Strindberg i sin oppakning havde et kors og en stjerne af
ukendt oprindelse.Men hundrede år efter den eventyrlige
luftfærd gør amatørdykkeren Erik Hall et
både mærkeligt og gruopvækkende fund i en gammel
mineskakt i nærheden af den svenske by Falun. Et lig som
ingen savner. Da pressen efter et par dages intensiv
bevågning får at vide, at det drejer sig om et
dødsfald fra begyndelsen af det 20. århundrede,
kølnes interessen. Men for Erik Hall, der fandt mere i
minen end han fortæller politiet, bliver fundet
skæbnesvangert - og dykkerturen hans sidste.For i andre
kredse vågner interessen nu for alvor. Forskellige lyssky
organisationer og personer drages mod den lille flække i
Sverige. Det rapporteres nemlig, at liget holdt et gammelt kors
i et fast greb. Historikeren Don Titelman, der selv har
mørke fortidsskygger hvilende over sig i skikkelse af sin
gamle farmor, der kun med nød og næppe undslap
nazisternes dødslejre, hører ved et tilfælde om
korset. Og mod sin vilje befinder han sig pludselig i centrum
af en hæsblæsende jagt ned gennem Europa - og gennem
den europæiske krigshistorie - i jagten på den
stjerne, som udgør den anden del af
nøglen."Strindbergs stjerne" er en spændingsroman om
hemmelig viden og menneskelig ondskab med mørke kapitler
fra krigens og udryddelsernes århundrede.