Tags: Lang:da
Summary
Privat skov handler om den unge kvinde Olga og
hendes forhold til den lidt excentriske mandsperson Henrik. Som
mange andre unge par nu til dags drømmer de om et idyllisk
liv på landet i pagt med naturen og med egne kartofler
på middagsbordet. Derfor flytter de væk fra stenbroen
og ud
i et lille hus i en skov, og alt
er nu parat til, at drømmen kan udleves. Sådan
går det bare ikke. Henrik viser flere og flere
psykopatiske sider, og skoven viser sig at være et alt
andet end hyggeligt sted at være, og sådan forvandler
en hyggelig historie sig til at blive et larsvontriersk
mareridt.
Privat skov bygger på forfatterens egne
oplevelser og er en både satirisk, morsom og uhyggelig
samtids-/generationsroman - om vores sindssyge og sammenbidte
jagt efter lykke og om sindets mørke afkroge, som man ikke
kan flygte fra, ligegyldigt hvor hurtigt man løber, og
hvor langt ud på landet man rejser.