Tags: Lang:da
Summary
Ole – en småstresset, smugrygende it-konsulent
– og hans yngre, sundhedsbevidste kone står med
deres lille datter i indtjekningskøen i Kastrup lufthavn.
Målet er Star Tour’s ”græske nyhed”
Kakapolos. Kufferterne er pakket med badetøj, parabenefri
solcremer og ikke mindst med forventni
ngerne om en uge, hvor den lille
familie bare skal være sammen. Men med i bagagen er
også Oles teenagesøn fra et tidligere forhold –
og en del anden overvægt. Da Ole sparker
bagagevognen endnu et nøk fremad, støder hjulet ind i
hælen på manden foran. Det bliver det første
pinagtige møde med overlærerparret Søren og
Gitte. De har fået charterrejsen i sølvbryllupsgave,
men da masseturisme strider mod deres principper, har de pakket
rygsækkene med kort, kompas og spejdergryde med det
formål at opsøge det autentisk
græske. På Hotel Alkistis, hvor krisen
kradser, har manageren høje forventninger til de
pengestærke danskeres besøg. Men intet går som
forventet – allermindst for den livstrætte poolmand
Panayotis.