Tags: Lang:da
Summary
Det kunne være hvem som helst på det billede,
det sagde du selv.” Helena satte sig demonstrativt ned
i en knirkende kontorstol.” Men du har måske ikke
noget imod, at vi udnytter en desperat kvindes tillid?
Politiet har jo ikke kunnet finde ud af noget, og de har
nogen flere ressourcer
, end vi har.” Helena
havde ret. Jankowski I/S kunne ikke sammenlignes med en
effektiv politistyrke. David vidste også, at han ikke
kunne klare det her alene. Han gik langsomt hen mod
whiteboardet og pillede billedet af Maria ned og puttede det
i lommen. Det forstyrrede åbenbart Helena at se på
det. ”Du må stå for
koordineringen,”sagde han.”Så skal jeg nok
klare resten.” ”Hvordan?” spurgte Helena,
men David svarede hende ikke. Han tænkte på lille
Maria i en kælder et sted i verden. Han ville finde den
kælder, om han så skulle rive alle husene ned med
de bare næver.
Jankowski I/S er et lille detektivbureau der
kæmper for at overleve, eller rettere: Helena
kæmper for at holde butikken kørende, mens den
tidligere militærmand David er gledet ud i en deroute af
vold og ikke har fokus på at skaffe brød på
bordet. Yasin bruger mere tid på afpresning og et
skrantende familieliv. Den tidligere kriminelle Frank ser
magtesløs til, mens det sidste han har smuldrer mellem
fingrene. Da en gammel sag om et kidnappet barn dukker op,
virker det som en gave fra himlen, men efterhånden som
de graver sig dybere i sagen begynder de at åbne for en
Pandoras æske af rædsler og snart står det
klart, at sagen snarere er en enkeltbillet til helvede