Tags: Selvhjælp og personlig udvikling, Lang:da
Summary
De fleste af os har en eller anden form for afhængighed
– af sukker, tv, arbejde, motion, shopping, bekymringer,
mad, cigaretter, alkohol, stoffer eller andet. Vores
instinktive reaktion er ofte, at vi forsøger at
bekæmpe og kontrollere afhængigheden, men som regel
vender den tilbage – eller der udvikles en ny type
afhængighed, som det f.eks. er tilfældet med
eksrygere, der erstatter deres cigaretter med mad. Mary
O'Malley vælger imidlertid en helt anden tilgang:
Afhængighed kan betragtes som en skjult gave, en
læremester, der kan vise vejen mod større accept og
selvforståelse. Ved at holde op med at bekæmpe det,
vi gerne vil ændre, og i stedet indtage en nysgerrig,
undersøgende og frem for alt medfølende holdning til
afhængigheden, bliver det muligt at lytte til denne del af
os selv, der forsøger at kommunikere et vigtigt og
positivt budskab. AFHÆNGIGHED – DIN SKJULTE GAVE er
en indsigtsfuld selvhjælpsbog med mange praktiske
øvelser og enkle teknikker, der viser, hvordan man kan
finde fred med sin afhængighed og erstatte
håbløshed og kamp med glæde og velvære.
Mary O'Malley har i mange år arbejdet som terapeut,
underviser og foredragsholder. Hun skriver dels ud fra sit
professionelle virke og dels fra sine personlige erfaringer med
spiseforstyrrelser.