Tags: Lang:da
Summary
I vinteren 1938-39 ankom en arbejdskommando med 500
fanger fra kz-lejren Sachsenhausen til en øde plet ved
navn Ravensbrück dybt inde i de vidtstrakte skove nord for
Berlin. Rigets kz-inspektorat
havde fundet lokaliteten velegnet til opførelsen af en
kz-lejr udelukkende til kvinder. Efter et halvt år stod
lejren færdig, nøje anlagt efter strenge
overvågningsprincipper, projekteret til 3.000 fanger og
forsynet med gode faciliteter til vagtmandskabet fra SS. I maj
1939 ankom de første kvinder, klar til at indgå i den
industriproduktion, som var lejrens formål. Det var et
andet og mere kaotisk Ravensbrück, 44 danske kvinder og
børn ankom til fra midten af 1943. I løbet af de
første krigsår rundede antallet af fanger 10.000,
overbelægningen var katastrofal, snart lå der
både to og tre fanger i hver køje i de dårligt
isolerede træbarakker, og epidemier og mangelsygdomme tog
livet af fanger i hobetal, hvis ikke
”udvælgelsen” af syge og svage fanger til
henrettelse ved skydning eller gasning. Mod krigens slutning
var Ravensbrück ikke længere en velorganiseret
arbejdslejr for kvinder, men et stopfyldt inferno, som kun de
heldigste slap levende fra. Kvinderne i Ravensbrück er den
første samlede fremstilling af de danske
Ravensbrück-fangers historie. Hvorfor havnede de i lejren,
hvordan formede deres hverdag sig der, og hvordan overlevede
de? Bogen, der også giver et udførligt indblik i
lejrens organisering og rolle i kz-systemet, bygger på
indsatte danske fangers vidnesbyrd og omfattende research i
danske og internationale arkiver og er et unikt bidrag til
afdækningen af danske kvinders skæbne som kz-fanger
under Anden Verdenskrig.