Gængs opfattelse i dag forklarer ikke krigen i 1864. Den yder langt fra retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed. Forklarin ger forenkles som regel til et uforståeligt dansk nationalt overmod, som resulterede i det skæbnesvangre mål, at Danmark skulle strække sig til Ejderen. "Da Danmark Blev Danmark" er et opgør med denne traditionelle opfattelse. 
 Krigen i 1864 udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland kostede. Det betød årelang konflikt om den dansk-tyske helstats fællesforfatning. Den danske regering strakte sig vidt, men Prøjsens interesser i selve Tyskland bevirkede, at der først sent blev sat punktum, og da altså med militær magt. Det blev forbundne hensyn til demokrati og selvstændighed, der forbød den danske regering at vige yderligere. Den skæbnesvangre Ejderpolitik blev hængt om regeringens hals, fordi kongen og de helstatskonservative ønskede at bevare Holsten i monarkiet og derfor modsatte sig Slesvigs deling.
 "Da Danmark Blev Danmark" fortæller denne mere retvisende historie. Udviklingen følges fra 1840'erne til 1864. Undervejs bydes på adskillige alternativer til udbredte forestillinger.