Tags: Lang:da
Summary
Enten
– Eller er skrevet af den danske filosof Søren
Kierkegaard og udgivet den 20. februar 1843. I bogen
udforsker han eksistensens "stadier".
Bogen er
det første af Kierkegaards værker, som blev
skrevet under pseudonym, som han brugte i sin karriere. I
dette tilfælde bruges fire pseudonymer: "Victor
Eremita", "A", "Assessor Wilhelm" og "Johannes". Victor
Eremita-teksterne påstår han at have fundet i et
gammelt chatol. "A" er et øgenavn som "udgiver og
forfatter" Victor Eremita har givet den fiktive forfatter
af den første del ("Enten"), som han påstår
ikke at have kendt. "Assessor Wilhelm" er den fiktive
forfatter af anden del ("Eller"), mens "Johannes" er den
fiktive forfatter af en del af 'Enten', "Forførerens
Dagbog".
Bogen blev
skrevet i Berlin, efter at Kierkegaard[ havde brudt sin
forlovelse med Regine Olsen. Bogen afspejler i høj
grad Kierkegaards tanker om det erotiske, om
forførelse, om følelsesmæssig splittelse og
om ægteskabet. Bogens afsnit om ægteskabet
(Eller) var de første, der blev skrevet efter
Kierkegaards brud, hvorefter de æstetiske (Enten) blev
skrevet. Enten-Eller er et af de største danske
erotiske værker og et værk der, ligesom Stadier
paa Livets Vei, går i dybden med spørgsmålet
om kvinden.