Kruso er en storslået roman og et hovedværk om DDR's fald. Da Eds kæreste dør i en ulykke, dropper han sit gamle liv i storbyen og flygter til Hiddensee, en sagnomspunden ø i Østersøen som efter sigende ligger uden for tiden og uden for ”nyhedernes rækkevidde”. Og hvor man på en klar dag kan se til Møn, som bliver det håndgribelige symbol på drømmen om frihed. På Hiddensee får Ed arbejde som opvasker og møder Kruso, øens overhoved og læremester, som repræsenterer den tredje vej mellem kommunisme og kapitalisme og har en utopi om at føre alle landets (og livets) skibbrudne tilbage til friheden. Men efteråret 1989 ryster øen i dens grundvold og til sidst er livet på øen en kamp på liv og død.   

I bogens epilog tager Ed os med til København og Rigspolitiets katakomber for at følge sporene efter de østtyskere som forsvandt under flugten over Østersøen. I København møder han flere navngivne danskere, bl.a. Jesper Clemmensen, som i sin bog Flugtrute Østersøen fortæller at 6.892 østtyskere mellem 1961 og 1989 forsøgte at flygte over Østersøen. 174 af dem mistede livet. 15 af dem ligger i de ukendtes grav på Bispebjerg Kirkegård. En af dem som prøvede at flygte var Sonja, Krusos søster. En anden var Speiche, som Ed afløste i opvasken på Hiddensee.