Tags: Skønlitteratur: generelt, Lang:da
Summary
Femtenårige Kambili og hendes bror, Jaja, lever
privilegeret i hjemlandet Nigeria. Deres far er en
velstående og respekteret forretningsmand, de bor
herskabeligt og de går på en kostbar privatskole.
Tilværelsen er dog alt andet end harmonisk. Faren, en
fanatisk og dybt religiøs mand, styrer familien med
jernhånd. Huset er dystert og kvælende. Da deres
kærlige faster overtaler sin bror til at lade børnene
komme på besøg, bliver Kambili og Jaja for
første gang introduceret til en anden verden. De vender
hjem forandret af deres nyvundne frihed. Men spændingen i
familien stiger, og Kambili må finde al den styrke, hun
kan, for at holde sin familie samlet. Lilla hibiscus er en
gribende roman om en familie i opløsning og en ung piges
ønske om en bedre verden for sig selv og sine
nærmeste.