Tags: Lang:da
Summary
Husker I
Spørg bare Alice?. Ungdomsklassikeren der i 80'erne fik
teenagere og forældre til at gyse lystfyldt over den
unge stofmisbrugers personlige dagbog om vejen til en
overdosis. Modsat Alices fortæller tager List
udgangspunkt i den ægte vare: Unge københavnske
emo-pigers dagbøger, som han har fået lov at
læse og omskrive til én samlet
hårdtslående og læseværdig dagbog om den
unge teenagepige Kitty. KFD tegner et præcist
signalement af dette surmulende, sortklædte
ungdomssegment i tiden, men tegner også et portræt
af en del af den danske middelklasse, der er ved at gå
op i limningen i skilsmisser, stress, arbejdsløshed,
uforløste drømme, knuste romantiske forventninger
og manglende evner til at følge disse års status-
og ´det gode liv´-ræs.
Dagbogen er
skrevet i pigens og hendes generations eget autentiske slang
og subkulturelle sprog. Ingen pædagogisk voksens guide
til ´Sådan er det at være teenager´, men
en troværdig, rørende og underholdende
realityroman, der er illustreret med fotos og tegninger og
vil få de unge til at ånde lettede op af
identifikation og de voksne læsere til at gyse.