Tags: Lang:da
Summary
Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende
fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et
frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en
plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har
kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes
aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt
på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem.
Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i
Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun
omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder
gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og
militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager
Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en
dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver
et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.