Series: Book 2 in the Folket i Finnskogen series
Tags: Skønlitteratur: generelt, Lang:da
Summary
Sagaen om folket fra Finnskogen foregår mestendels i
området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige,
og handler om de såkaldte skovfinner. Efterkommere af
finske emigranter som slog sig ned, ludfattige som de var, i de
dybe granskove. Et norsk mindretalssamfund, som
nordmændene selvfølgelig har udbyttet og - som altid
når folk snakker sjovt og ikke som én selv -
diskrimineret på det groveste. Forfatteren er selv af
skovfinneslægt, og selv om det er fiktion, er det
også en sand historie om fattige uglesete outsidere, der
kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og
mister forbindelsen til rødderne, som man jo gør. Om
naturen ikke mindst; livet i skoven med svedjebrug og
bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er
ualmindeligt smukt fortalt - suggestiv og mørk - den
lugter af jord og bær, og granskoven suser om den. En
klassisk, klog og uhyre gribende fortælling, der holder
læseren fanget hele vejen gennem de 7 bind. Bind 2,
Himmelbjørnens skov - den fritstående
fortsættelse af historien om folket, der lever i
grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. I
Tanelis fravær kæmper Lina, Oluf, Jussi og de andre
børn med at genopbygge det nedbrændte torp
Mostamägg, men fogedens mænd truer. Denne gang tager
den medrivende historie os også med til datidens
Christiania og Akershus fæstning, hvor slaverne hugger
sten til byens nye universitet. Endnu en frodig fortælling
fra de dybe skove, rå i udtrykket og raffineret samtidig.
En smuk, øm og intens skildring af skogfinnernes evne og
vilje til at overleve. Om mørke og uforstand. Om
båndene til den natur Lina, Taneli og de andre henter
livskraft og styrke og fra. Og ikke mindst om kærligheden
som den bærende overlevelseskraft.