Tags: Lang:en
Summary
Engelshjerte er romanen om Anne Sophie
Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden
højre hånd. Romanen begynder i 1742, året
før Anne Sophies død. Hun er forvist til
Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit
liv:
Anne
Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på
Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører
hende året efter på dramatisk vis og ægter
hende til venstre hånd, da han allerede er gift med
dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i
ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og
hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie
får seks børn sammen, men ingen overlever de
første år.
Med sit
eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria
Helleberg ægtefællernes store og tragiske
kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke
føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730,
bliver hun forvist af sin stedsøn.
Som sit
livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til
København. Undervejs får hun følgeskab af en
gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard
og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister
Ludvig Holberg.