Tags: Lang:da
Summary
Den forbandede
bevidsthed
Lys i mørke
Glædens fløjte
Vil du være rask?
Da Judas sad model til Jesus
Det er
nogle af overskrifterne på prædikernerne i
Fuglen, blomsten og barnet.Temaet i samtlige
prædikener er det evangeliske ord: “Frygt
ikke”. En opfordring, som kun giver mening, hvis man
husker den, der sagde det, selv led den frygteligste
skæbne og selv vidste, hvad han gik imøde.
Opfordringen er ikke sagt i naivitet eller i tiltro til, at
livet ikke også rummer både det frygtelige og det
forfærdende, men sagt af kærligheden selv,
når den kendte sin egen afmægtighed.
I en salme
fra Det Gamle Testamente står der, at Gud både er
der, hvor vi er mest lykkelige, og der, hvor et menneske
har mest lyst til at sige: “Gid mørket ville
skjule mig og dagen blive nat omkring mig” - dvs.
der, hvor vi er mest fortvivlede.
Kun
på baggrund af den erfaring at Gud både er i
glæden og i forfærdelsen giver sætningen
“Frygt ikke” mening.