Tags: Lang:da
Summary
Turisten er en
opfindsom og intelligent spionroman. "Turister" er hemmelige
agenter, som CIA planter rundt omkring i verden hovedsagelig
for at varetage overvågningsopgaver. De er uddannet til at
parere ordrer og ikke stille spørgsmål. Milo Weaver
var en sådan "turist", men det tog for hårdt på
ham, så nu er han stået af ræset. Han lever et
stille liv i Brooklyn med sin kone. Alt ånder fred indtil
den dag, hvor Weaver begynder at modtage anonyme henvendelser
om "The tiger" – en lejemorder, han tidligere
eftersøgte. Weaver finder The tiger lidt for let –
han er gået i en fælde. The tiger har lokket Weaver i
en fælde, men kun for at advare ham om, at Weaver er i
fare. The tiger har selv været en "turist", men blev
overrumplet en dag og stukket med en nål inficeret med
hiv. The tiger har set Weavers top-fortrolige turist-fil
– den blev givet til ham af den samme mand, som senere
stak ham med en nål. Inden The tiger sluger en
cyanid-kapsel og dør, overtaler han Weaver til at gå
ind i sagen og undersøge denne mand nærmere. Nu
følger et avanceret plot med mange sammenflettede
historier – bl.a. bliver Weaver selv mistænkt for et
mord og må flygte.