Tags: Lang:en
Summary
Den skønneste
lyriske prosa, Herman Bang har frembragt, findes ikke i hans
digte, men derimod i prosabogen Det hvide Hus. Han har i denne
mindebog sat sin mor et uforgængeligt monument, bogens
lyrik er gennemtrængt af sjæl og har erindringens
lange, sukkende og sugende åndedræt. Selv om sproget
ikke synger, så hvisker, mumler og stundom nynner det
på en egen indtrængende og hemmelighedsfuld vis, og
pludselig møder man sætninger der ligesom
stønner dumpt og uendeligt sagte af længsel og
hjælpeløs hjemve. Ved følelsernes dybde, ved
diktionens inderlighed, ved stemningssuggestionens
åndeagtige karakter kroner denne sarte, men vægtige
bog Herman Bangs produktion i kraft af sin poesis renhed og
ømhed.
