Tags: Lang:da
Summary
Flere år efter Rejsen til Månen har de ledende
personer i Kanonklubben i Baltimore, Impey Barbicane, kaptajn
Nicholl og J. T. Maston igen et storslået projekt på
bedding: Man vil købe det hidtil uudforskede område
omkring Nordpolen for at udnytte de kulforekomster, man mener
må findes der. For at gøre området
tilgængeligt er det nødvendigt med en ændring af
Jordens klima - og derfor vil Barbicane og kompagni flytte
Jordens omdrejningsakse - ved at affyre en endnu mere gigantisk
kanon end den man brugte til månerejsen, som man har
gravet ind i sydsiden af bjergkæden Kilimanjaro!
Skuddet fra Kilimanjaro har ikke tidligere været
udgivet på dansk.