Tags: Lang:da
Summary
... eller som den oprindelige titel var: "Tre
englændere og tre russeres eventyr i Sydafrika." Disse tre englændere og tre russere danner tilsammen en
international kommision, der i 1853 er udsendt med det
formål at opmåle et stykke af en meridian -
breddegrad - i Kalahari-ørkenen. (Hvilket måske kan
forekomme en nutidig læser at være noget bizart - men
det er altså ved den slags hårdt arbejde, en meter er
blevet så lang, som en meter nu engang er!) Undervejs møder de farer som vilde dyr, fjendtlige
indfødte og selve Kalaharis omskiftelige natur. Selv den
fjerne Krim-krig mellem England og Rusland sætter sig sine
spor på ekspeditionen, og det gør ikke situationen
bedre, at der er en vis rivaliseren mellem den russiske og den
engelske ekspeditionsleder.