Tags: Lang:da
Summary
Reykjavik 1972. I en sportshal udkæmper Bobby Fischer
og Boris Spassky århundredets skakdyst. Ude på gaden
river en rød ballon sig løs fra en lille drengs
hånd og sæ
tter en historie i gang, der
fletter fire menneskers liv sammen.Joyce er højgravid, men
vil allerhelst støvle af sted på snoede bjergstier og
studere uddøende sprogs bøjningsformer, på jagt
efter friheden.Vladimira tjener den russiske skakdelegation som
tolk uden at stille for mange spørgsmål. Hendes
møde med skakmesteren Boris Spassky bliver
skæbnesvangert.Edda tjener sit brød ved at muge ud
efter skakspillerne, mens hun leder efter en mand, der kan give
hende et barn.Olivier ejer et hotel i Bretagne og er på
flugt fra sin barndom og på jagt efter noget, han ikke
ved, hvad er.
"At finde vild" bevæger sig fra Island til
Paris, fra Rocky Mountains til Grønland og fra 1972 til
årtusindskiftet. Det er en historie om fire vidt
forskellige mennesker, der alle er i fuld gang med at
planlægge og konstruere i deres søgen efter lykken,
men som bliver overhalet indenom af det rigtige liv. En
historie fuld af fortælleglæde, af rå humor,
varme og liv.