Tags: Lang:da, Lang:en
Summary
Romanen tager sit
udgangspunkt i Sydslesvig i byerne Tønning og Slesvig og
dækker årene 1937-1950. Vi følger drengene
Wilhelm og Kars i deres opvækstår under og omkring 2.
Verdenskrig. Wilhelm er en kunstnerisk begavet dreng med en
nazistisk far, der meget mod sin vilje indrulleres i de
nazistiske ungdomskorps ”Jungvolk” og
”Hitlerjugend” og til sidst sendes til
Østfronten. Kars har allerede mistet sin far i krigen og
forsøger på egen hånd at hindre
englændernes tilintetgørelse af sin hjemstavns
ø, Helgoland. Drengenes historier fortælles
parallelt, men forenes til sidst, da de to hovedpersoner
mødes efter krigen med Kars’ far som den store
fællesnævner. Fælles for begge drenge er dog, at
deres fædre er fraværende, henholdsvis fysisk og
åndeligt. Romanens overordnede tema er ”Det Tredje
Riges” storhed og fald, og det danske mindretals
eksplosive vækst og stagnation efter krigen.