Tags: Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur, Lang:da
Summary
Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke
forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen
på godt og ondt, hvis du mister alle moralske
pejlemærker? En flok unge danske mænd og kvinder har
meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af
retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv
under ekstreme omstændigheder. Men snart står de over
for en udfordring, som ingen militær træning har
forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver
deres eneste mission. Rollen som forfølgere og forfulgte
skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne
mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de
så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og
hvad gælder kampen? Ove Steffensen,
øverstkommanderende med solide rødder i dansk
demokrati, må se sit livsgrundlag smuldre. Khaiber, dansk
efterretningsagent med afghanske rødder, er selv splittet,
da han forsøger at komme de forsvundne soldater til
undsætning. Og en tilsyneladende almægtig modstander
gemmer sig bag skiftende masker, mens han trækker i alle
tråde. Den første sten er en overrumplende
fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever
tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber,
forræderi og katastrofer.