Tags: Lang:da, Lang:en
Summary
Den nyuddannede journalist Maja Moberg får
på sin 25-års fødselsdag en ganske speciel arv;
en større pengesum og overdragelsen af sin for længst
afdøde oldefars livs
opgave: Opklaringen af mysteriet
om Skoleskibet Københavns forsvinden i 1928. Maja går
til opgaven med stor ildhu, men bliver snart kastet ud i en
række farlige situationer og politiske forviklinger. Hun
må sande, at der både i og udenfor Danmark er
mennesker, som ikke ønsker gåden løst, og som er
parate til at gå meget langt for at forhindre hende i at
finde svarene. Da Skoleskibet København blev søsat i
1921, var det Det Østasiatiske Kompagnis stolthed. Med
sine fem master fordelt over skibets knap 130 meter, var det et
imponerende fartøj, skabt til sejlads på åbent
hav. Kun syv år efter jomfrusejladsen, i 1928, forsvandt
skibet imidlertid sporløst. Hvad der hændte
’København’ og dets besætning, der blandt
andet bestod af unge drenge i sømandslære, er stadig
en af Danmarkshistoriens helt store, uløste gåder.
Det Revolutionære Råd er en handlingsmættet
spændingsroman, som spinder videre på mysteriet om
det forsvundne skib. Hvad der reelt skete, ved ingen, men her
er et særdeles interessant bud, der sætter tankerne i
gang og nerverne på højkant.