Tags: Lang:da
Summary
Fortællinger fra Hólmanes er en
samling af ti løst forbundne noveller, der udspiller sig
et sted ved den stormfulde islandske kyst. Novellerne baserer
sig på brudstykker af overleverede fortællinger, der
alle knytter sig til dette sted, og bevæger sig
tidsmæssigt fra et sted i 1800-tallet frem mod vore dage.
Fortællingerne fremmaner et nuanceret billede af livet i
en lille islandsk bygd, ikke mindst forholdet mellem stedets
indbyggere og de danske indvandrere, der i flere af novellerne
befinder sig i begivenhedernes centrum. Faktorhuset, hvor bedre
folk bor eller mødes, er bygdens midtpunkt og en
uudtømmelig kilde til spekulationer for indbyggerne. I
dette fine hus er alt nemlig pænt på overfladen, men
det gemmer på mange historier, der ikke tåler dagens
lys.