Tags: Sind, krop, sjæl: tanker og praksis, Lang:da
Summary
Jeg døde for at vågne op er en fantastisk
personlig beretning om at svæve mellem liv og død og
opleve at bevidstheden rækker langt ud over kroppens liv.
Da den amerikanske læge Rajiv Parti fik en
nærdødsoplevelse på operationsbordet, så
han først sin egen operation oppe fra loftet og kunne
høre, hvordan en af lægerne fyrede en vits af.
Dernæst oplevede han, at blive modtaget af ærkeengle
og sin afdøde far, der førte ham gennem helvedes
kvaler og viste ham den onde cirkel af vold, som havde plaget
hans familie i generationer. Det blev tydeligt for ham, at de
vanskeligheder, han oplevede i dette liv, hang nøje sammen
med tidligere liv. Men dette var ikke alt: Englene viste ham
herefter himlen. De belærte ham om, hvordan spiritualitet
og sundhed hænger sammen på et dybt plan – og
de insisterede på, at han bragte denne visdom med sig
tilbage til sit jordiske liv. Parti var klar over, at han var
nødt til at omlægge sit liv radikalt for at gøre
det. Før sin nærdødsoplevelse var han en
velhavende mand med en videnskabelig uddannelse og en succesrig
karriere som overlæge. Han havde været både
kølig og uempatisk i sit arbejde – og streng og til
tider voldelig over for sin søn under hans opvækst.
Alt dette ændrede sig efter, at han så både
himmel og helvede med egne øjne. Efter
nærdødsoplevelsen vågnede han op som et nyt
menneske. Han solgte sin luksusvilla, sagde farvel til sin
karriere, åbnede en holistisk sundhedsklinik og
ændrede forholdet til sin familie totalt. Bogen er
fascinerende og gribende læsning og vidner om, at der er
et liv efter dette.