Tags: Lang:da
Summary
I mange virksomheder
ser man udelukkende konflikter
som noget negativt, noget der for enhver pris skal undgås.
Men i en forandringsvillig og videndelende organisation skal
konflikter anses for positive og nødvendige. Gode
konflikter sætter nemlig tanker og ideer i gang og skaber
innovation. I stedet for at være bange for konflikter skal
virksomheden have nogle klare retningslinjer for konflikter og
se til, at konflikterne ikke udvikler sig negativt. Mange
virksomheder handler nemlig ofte for sent og overser de
faresignaler, de løbende modtager om eskaleringen af en
konflikt. Organisationer, der udvikler en klar og
forståelig konfliktstrategi, er langt bedre positioneret
til at undgå de destruktive konflikter, som nemt kan komme
ud af kontrol og medføre retssager, diskrimination, lav
moral, øget stress og tab af produktivitet som følge
af manglende arbejdsglæde.
Denne bog åbner læserens øjne for en ny
måde at tænke på konflikter på. Den giver
praktiske anvisninger til, hvordan man opbygger et
konfliktkoncept og viser, hvordan man involverer hele
organisationen i arbejdet med konflikter.
En lang række cases fortæller om virksomheder,
der på egen krop har oplevet styrken i at arbejde positivt
med konflikter.Fra bogen: En konfliktstrategi er lige som et
brandreglement. Man mener ikke, man har behov for det, før
branden er en realitet, og på det tidspunkt er det for
sent at gøre noget konstruktivt. Ingen virksomheder eller
organisationer vil undlade at have et brandreglement, men at
have en konfliktstrategi anses stadig hos en del virksomheder
for at være et svaghedstegn og ikke en naturlig og
fornuftig, præventiv foranstaltning. En konfliktstrategi
viser medarbejdere og samarbejdspartnere, at organisationen har
et system til at forebygge, håndtere og løse
konflikter og herved viser virksomheden, at den er
troværdig og handlekraftig og lægger vægt
på forbyggende i stedet for korrigerende
tiltag.