Series: Book 3 in the Afrika trilogien series
Tags: Lang:da
Summary
Christian
er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i
Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv,
men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel
familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.
Vi
følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget
intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed
udsætter dem for, en verden fyldt med
modsætninger og konflikter i alle generationer og alle
miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor
sex og sygdom, død og alkohol er
allestedsnærværende og spiller de dominerende
roller.
De to
drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det
går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt
bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte
hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre,
vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang
musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige
forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.
Christian
bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos
slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til
rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller
ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan
eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal
påtage sig.