Tags: Lang:da
Summary
I begyndelsen
af 1950’erne bor to forskellige familier dør om
dør i et af de pæne villakvarterer nord for
København. Den velhavende og fremadstræbende familien
Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie
Lund. De to familier deler et fælles åg: En
dominerende far, der kaster lange skygger over børnene.
Specielt over sønnerne.Den neurotiske reklamemand
Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen
Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over
sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte
børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara,
der tidligt har appetit på livet og kærligheden.
Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget
rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen
grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og
muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far
havde forventet af ham.Barbara og Lars bliver
sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent
tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og
rollemønstre for både mænd og kvinder
ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en
fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det
umulige af deres sønner, om mødre med evig
skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper
for, og den kærlighed man får.