Tags: Lang:da
Summary
Den svenske
journalist og historiker Henrik Berggren leverer med denne
imponerende biografi hele den fængslende historie om
Sveriges karismatiske statsminister fra 1970erne og 80erne Olof
Palme. Vi hører indledningsvis om hans familie, der var en
del af det bedre borgerskab i Sverige omkring
århundredeskiftet – og vi følger Olof Palme fra
fødslen i 1927, hans barndom, ungdom og hans
bemærkelsesværdige politiske karriere. Vi hører
om hans kamp for at videreudvikle det svenske
velfærdssamfund, om hans store internationale arbejde og
hans til tider kontroversielle politiske synspunkter. Da Olof
Palme blev myrdet på åben gade i 1986 var det en
ufattelig tragedie – der ikke kun rystede Sverige, men
gav genlyd verden over. Her er den samlede beretning om en
fascinerende person og politiker, menneskene omkring ham, den
nation han stod i spidsen for, og den internationale scene han
indtog for fuld kraft.