Tags: Lang:da
Summary
I det 19.
århundrede i Kina, da koner og døtre fik
snøret deres fødder ind og levede i næsten
total isolation, udviklede kvinderne i en fjern
Hunan-provins en hemmelig kommunikationskode kaldet
´nu shu´. Unge piger blev tildelt en veninde for
livet, en ´laotong´, og blev ´old
sames´. De malede ord på vifter, broderede
beskeder på lommetørklæder, digtede
historier og delte på den måde håb,
drømme og oplevelser.
Da
Sneblomst sender et digt, skrevet på en silkevifte,
til Lily, bliver det Lilys introduktion til ´nu
shu´, og deres venskab forsegles. I en alder af kun
syv år er de ´old sames´, og i takt med at
årene går med sult og oprør, reflekterer de
over arrangerede ægteskaber, ensomhed og glæder
og sorger ved at være mor. De finder trøst hos
hinanden, udvikler et særligt bånd, som gør
dem til sjælevenner. Men så opstår der
misforståelser, hemmeligheder afsløres og deres
livslange venskab og laotong-forbindelsen trues.