Tags: Lang:da
Summary
Skift kurs er den
seneste bog fra de populære og højt respekterede
Heath-brødre, hvis bøger er oversat til 29 sprog.
Skift kurs strøg straks ved udgivelsen ind på
førstepladsen på både New York Times og Wall
Street Journals bestsellerlister.Hvorfor er det så
svært at forandre ting? At smide de famøse fem kilo,
at få teenageren til at rydde op? De fleste af os har
prøvet at forandre både os selv og andre. Og de
fleste af os har fejlet. Måske fordi vi tit leder efter en
løsning, der er lige så omfattende som problemet
selv.Men det er heldigvis slet ikke nødvendigt. Modstanden
mod forandring sidder nemlig inde i vores egne hoveder, hvor
vores rationelle side og vores følelsesmæssige side
konstant bekriger hinanden. Vores rationelle side ved
udmærket godt, at der skal en forandring til, hvis vi skal
smide fem kilo inden ferien. Og den ved, at det er ensbetydende
med afsavn. Vores følelsesmæssige side kunne omvendt
ikke være mere ligeglad, hvad forandring angår. Den
elsker det kendte, den hurtige behovstilfredsstillelse og
rutinerne – også dem, der handler om at snuppe en
latte og en croissant på vej til arbejde. Skift kurs!
viser, hvordan man med en let manipulation kan få den
rationelle og den følelsesmæssige side til at finde
fælles fodslag – både hos sig selv, sine
børn og sine ansatte. Og så bliver den svære
forandring nemmere, uanset om den foregår på
individ-, organisations- eller samfundsniveau. Lær hvordan
hos de veloplagte og inspirerende Heath-brødre!