Tags: Lang:da
Summary
Eva
Jørgensen mistede sin elskede mand efter et års
opslidende sygdom. I denne bog fortæller hun
ærligt og modigt om al den skyld og alle de tabuer,
der er forbundet med at være tæt på et meget
sygt menneske.
I bogens
begyndelse er Eva og hendes kæreste, Steffen,
forelskede og planlægger bryllup. Men Steffens
stærke krop begynder at svigte ham. Han snøvler,
når han taler, og kæmper med at holde fast om
gaflen, når han spiser. Det bliver begyndelsen til
Evas sidste år med Steffen. Steffen får diagnosen
ALS - en brutal og hurtigt fremadskridende skleroseform -
og Eva træder ind i rollen som pårørende,
med alt hvad det indebærer af smerte, sorg,
frustration og vrede. Deres fælles hjem forvandles til
en banegård. Eva bliver kontaktperson for behandlere
og offentlige instanser - hun konfronteres med krav og
forventninger fra mange sider og skal samtidig
håndtere sine egne følelser i et parforhold, hvor
magtbalancen forskydes mere og mere. Oven i det hele er Eva
nybagt mor. Ti måneder efter deres søns
fødsel slutter Steffens liv.