Tags: Lang:da
Summary
To mænd
passerer hinanden på gaden i København og
bemærker blot hinanden, før de haster videre i
vrimlen. Den ene, Q, er en næsten midaldrende
forfatter, der kæmper med at få liv og kunst til
at hænge sammen. Børn vrimler rundt mellem benene
på ham, og han forsøger at komme i gang med sin
nye roman. Mens mest af alt vil han gerne være i fred
og gemme sig for verden.
Den anden
– navnløse – mand søger soning for en
ubærlig skyld, efter at hans 11-årige søn
brændte inde i familiens hus samme aften, som konen
forlod ham. Siden tragedien har han trasket planløst
rundt i Københavns gader, der giver ham inspiration
til klummen ’Københavns mysterier’, som
offentliggøres i en lokalavis (og følges
lidenskabeligt af Q).
Han
søger soning ved at fortælle sin historie til
sønnens gravsten på Assistens Kirkegård. En
historie, der indebærer både svigt, uopfyldte
ambitioner og familiers arvesynd. Men også og
især en medrivende fortælling om moderne
ægtepar og hvad der kan ske, når nye naboer
flytter ind i velhaverkvarteret.