Tags: Lang:da
Summary
Bogen tager
sin begyndelse i år 28 efter verdensfreden. Vi befinder os
i Den Europæiske Region Nord, der er opstået efter
Den Europæiske Union brød sammen. Regionen styres
egenrådigt af PARTIET som gennem motivatoren, en højt
udviklet chip som alle får indopereret, dirigerer
menneskers tanker og handlinger. I regionen er alle bosat i
byzoner, de udvælges til på baggrund af deres gener,
livs- og karriereplaner. Motivatoren sikrer imidlertid at ingen
stiller spørgsmål og heller ikke ved at kvinder, der
udvælges til at blive mødre, overdrager deres
børn til kostskolerne, når de fylder tre år.
Historiens omdrejningspunkt er Sara og Lars, to unge der
første gang møder hinanden på en kostskole. En
dag holder Lars’ motivator op med at fungere, men i
stedet for blot at få en ny (som man normalt gør) har
han lyst til at finde ud af, hvad det er at være sig selv.
Snart går det op for ham, at det er umuligt at blive
på skolen når motivatoren ikke virker. Systemet
tildeler herefter Lars prædikatet kode 2112. En betegnelse
for de flygtende eller skyggerne. Også Sara lader sig
forsvinde for at finde Lars. Historien skildrer nu, hvordan de
to hver især klarer sig. Undervejs møder de de frie,
en gruppe voksne der lever udenfor byzonerne, og som ikke vil
blande sig i hvad der foregår i regionen.