Tags: Lang:da
Summary
I denne fortælling - iflg. Dumas' forord den sidste
historie af forfatteren, bibliotekaren og fantasten Charles
Nodier, fortalt til Dumas på dennes dødsleje -
følger vi den unge E. T. A. Hoffmann, der efter at have
lovet sin forlovede Antonia, at han aldrig vil spille og altid
være hende tro, drager fra Mannheim til Paris. året er 1793, Robespierres rædselsherredømme
er på sit højeste, og Hoffmann overværer bl.a.
madame du Barrys henrettelse. I en tilstand af chock går
han ind på et teater, hvor han straks bjergtages af den
smukke skuespillerinde og danseuse Arséne, Dantons
elskerinde. Men Hoffmann indser snart, at hun kun kan vindes med penge,
og dem kan han kun skaffe på een måde, nemlig ved at
spille... Denne roman kunne lige så vel være skrevet af
Hoffmann selv; Dumas benytter mange træk og personer fra
det Hoffmann'ske univers, og det er til tider svært at
skelne, om man befinder sig i den virkelige verden eller i
Hoffmanns fantasi.