Tags: Lang:da
Summary
EN FAMILIE ET DØDSFALD EN MISTANKE Angus og Sarah
Moorcroft lever et komfortabelt liv i London med dejligt hus og
gode jobs. Men da deres ene tvillingedatter mister livet i en
ulykke, smuldrer tilværelsen mellem hænderne på
dem. Snart står Angus uden arbejde, og han og Sarah ser
ingen anden udvej end at forlade byen til fordel for et
forfaldent hus på en isoleret skotsk ø, som Angus har
arvet. Her håber de at kunne genopbygge tilværelsen
for deres lille familie – og måske redde det
ægteskab, der er tæt på at bryde sammen.
Efterhånden som vinteren nærmer sig, står det
imidlertid klart, at noget er helt galt. Deres overlevende
datter udviser mere og mere foruroligende adfærd, og
langsomt sniger tvivlen sig ind på Sarah, for hvordan kan
de være helt sikre på, hvilken af deres enæggede
tvillingedøtre, der omkom? Og hvad skete der egentlig den
dag, ulykken fandt sted? Mens sprækkerne i Angus og Sarahs
ægteskab bliver stadig dybere, sætter vinteren for
alvor ind, og snart er familien fanget i en veritabel
dødedans …