Tags: erindringer, Lang:da
Summary
”Mit fædreland er en
æblekerne, man flakker om mellem segl og stjerne”.
Det rim messede Herta Müller for sig selv, hver gang hun
var på vej til endnu et forhør hos den forhadte
rumænske sikkerhedstjeneste Securitate. Det poetiske blev
hendes redning. I en samtale med lektor og publicist Angelika
Klammer fortæller Herta Müller for første gang
om, hvad der fik hende til at skrive, og hvad der definerer
hende som forfatter. Vi får et helt liv målt ud
mellem barndommen i en landsby i den tysksprogede del af
Rumænien og den dag, hun modtager Nobelprisen i Litteratur
i 2009. Samtalen er også en dyster rejse tilbage til
Rumænien efter murens fald. Om at opsøge de nu tomme
kældre, hvor forhørene fandt sted, om tilfældigt
at møde den efterretningsofficer, der forestod
ydmygelserne, følge efter ham, og måtte lade ham
slippe. Det er en stærk beretning om venskaber, der skal
kunne holde til svig og overvågning, og
om opdagelser, som vender alting på hovedet, da hun
efter flere års forgæves forsøg endelig får
lov at kigge i sin egen sagsmappe.