Tags: Lang:da
Summary
Vi er i Athen.
Det solbeskinnede græske landskab og Delfis ruiner
lægger scene til spændende begivenheder i tiden
efter Anden Verdenskrig.
Kenneth
Strang har været amerikansk soldat i Athen i 1944. Nu
glæder han sig til gensynet med landet, til at
møde græske venner fra krigens dage og til sit
arbejde i Grækenland, hvor han skal levere tegninger
og tekst til et værk om den klassiske græske
bygningskunst. Men allerede inden afsejlingen fra New
York begynder nogle ejendommelige begivenheder at
forurolige ham, og da han kommer til Athen, opdager han, at
hans græske ven, fotografen Stefanos Kladas, er
sporløst forsvundet.
Mens
Kenneth Sprang må forsøge at redde trådene
ud, spirer også hans kærlighed til den
charmerende unge amerikanske fotograf Cecilie
Hillard.
Alle spor
fører tilbage til verdenskrigens næstsidste
år, da tapre græske patrioter gjorde oprør
mod nazisterne i vilde guerillakrige. Men også blandt
disse helte var der forrædere, der nu afslører
deres sande jeg og deres virkelige hensigter – at
sætte dette urolige hjørne af Europa i
brand.