Tags: Lang:da
Summary
Fayzas trygge og
frie barndom i en marokkansk landsby og drømmen om en
uddannelse stopper brat, da hun som 15-årig bliver
tvunget til ægteskab med en fremmed, 24-årig
marokkansk mand fra Amsterdam.
En
grum, ny hverdag venter. Voldtaget på bryllupsnatten,
smuglet ind i Holland og tvunget til at gå
tilsløret lever hun reelt som slave i svigerfamiliens
hjem. Hun må ikke færdes alene uden for
lejligheden,se TV, lære hollandsk eller have kontakt med
sin egen familie. Hun føder to børn, hvoraf det ene
får svære psykiske skader af svigerfamiliens
mishandling. Det bliver otte år i helvede.
Efter
en dramatisk flugt slipper hun væk og begynder en lang,
sej kamp for et nyt liv via både krisecenter og
psykiatrisk afdeling. I dag er hun socialarbejder og
hjælper andre såkaldte importbrude.
Da
bogen udkom på hollandsk, viste en undersøgelse, at
Fayzas historie desværre ikke er enestående.
Historien løfter sløret til en verden, de
færreste kender, og giver andre, der kender den alt for
godt, mod til at bryde ud.