Tags: erindringer, Lang:da
Summary
Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels
Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og
ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med
fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på
teatre og andre steder i København, om årene i
kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der
og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han
skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad
mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om
sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der
er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har
spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den
livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par
år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser
af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse,
der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller
vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet,
over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens
mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på
jorden.