Tags: Ekspeditioner, Lang:da
Summary
Skjoldungen er beretningen om otte
danskeres dramatiske togt fra det sydligste Grønland til
Nuuk i sommeren 2016. Turen foregår om bord på
rekonstruktionen af et vikingeskib, der er bygget af fagfolk i
Roskilde, og som har været anvendt af de nordboere, der
boede i Grønland frem til 1300-tallet. Det viser sig
hurtigt, at besætningen kommer ud for uforudsete
vejrforhold, og der lurer mange farer undervejs fra
isbjørne til lumske isbjerge og skær. Samtidig kommer
sammenholdet under en konstant prøve i den lille
træbåd, og konflikterne er uundgåelige under den
benhårde rejse. Den ældste om bord er 60 år,
mens den yngste blot er en 18-årig gymnasieelev. I
løbet af de seks uger fra juni til august bevæger
båden Skjoldungen sig langsomt op gennem grønlandske
fjorde og skærgårde. Vi tages med til et moderne
Grønland med hjælpsomme lokale, kaffemik og affolkede
bygder. Og vi dykker med besætningen ned i den
grønlandske historie fra Erik den Rødes tid til den
amerikanske indflydelse under anden verdenskrig. Historikerne
ved, at skibe som Skjoldungen blev brugt i Grønland, og de
mange nordbo-ruiner fortæller, at her har eksisteret ret
store vikingesamfund. Mens besætningen kæmper for at
nå til Nuuk til rette tid, konfronteres de igen og igen
med det store spørgsmål: Hvor blev de
grønlandske nordboere af?