Tags: Lang:da
Summary
Et pigeliv
med tørklæde, tæsk og selvmordstanker
kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos
sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden
pas.
Zeinab vil
selv bestemme. Det fører gang på gang til
sammenstød med forældrene om alt fra
påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil
ikke være anderledes end sine veninder fra
Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes
forældre ikke op om. De sender hende på
koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at
gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem
måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun
lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark.
Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv.
På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for,
hvad hendes far kan finde på.
Himlen
over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling
om sit desperate forsøg på at navigere mellem to
kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære
og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men
det er også en bog om ikke at give op, om at turde
trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at
blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man
er. Dét er Zeinabs historie.