Tags: Lang:da
Summary
For
at redde sin mor er norske Johan nødt til at gifte sig
med Marie, selv om han faktisk er forelsket i Hannah. Sammen
bosætter Johan og Marie sig på et fyrtårn to
havmil fra byen Uthaug, hvor blæsten er så
stærk at parrets børn må bindes fast for ikke
at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv,
datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og
Johan selv sidder i toppen af fyrtårnet og føler
sig bedraget af livet. Men som historien i "Hvor der er
fugle" skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert,
hvem der egentlig bedrager hvem.
"Hvor der er
fugle" er en anderledes slægtsroman om kærlighed og
indavl.