Tags: Lang:da, Lang:en, Lang:ar
Summary
Historiker
Anne Applebaum er en af tidens vigtigste kritikere af det
tidligere Sovjetunionen og Rusland i dag. Hendes nye
storværk afslører den grufulde baggrund for
udsultningen af den ukrainske befolkning i 1930erne og
trækker tråde til nutidens Moskva.
I 1929
iværksatte Stalin den såkaldte kollektivisering
af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af
bønder væk fra deres jord. Planen skulle have
ført til en gennemgribende modernisering, men endte
hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i nyere
europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker
døde på blot et par år.
Med sit
banebrydende nye værk ”Rød sult”
påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan
mindst tre millioner af disse ofre ikke led døden
på grund af dårlige politiske beslutninger, men
fordi staten aktivt ønskede det. Efter en række
oprør var Ukraine blevet en ustabil region i Stalins
øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at
udradere den ukrainske landbefolkning. I stedet for at
inddæmme krisen og sende nødhjælp til
unionens borgere, lukkede staten grænserne med magt og
konfiskerede alle madlagre. Sulten bredte sig som en
steppebrand og tvang befolkningen til at spise hvad som
helst; fra græs og bark til hunde og selvdøde
dyr.