Calibre library
Tags: Lang:da
Summary
Ernst
Haffners roman "BLODBRØDRE" udkom første gang i
1932 I Tyskland og blev bandlyst og brændt på
bålet af nazisterne for dens usminkede skildring af
low-life i Berlin. Den foregår blandt et slæng af
gadedrenge i området om Alexanderplatz. Unge
mænd, der driver rundt uden mål og med, lever fra
hånden til munden og fifler med kriminalitet, skodjobs
og hvad, der byder sig til i miljøet af tabere,
tiggere, tyveknægte, ludere og alfonser.
30’ernes Berlin var ikke for børn, men det er,
hvad de er, disse blodbrødre. Store, brændte
børn.
Vi
følger Johnny, den karismatiske bandeleder, og de to
mere følsomme typer, Ludvig og Willi, som er stukket
af opdragelsesanstalten og drømmer om en bedre
tilværelse, men som må sande, at der er langt fra
drøm til realitet og endnu længere vej tilbage.
Igennem dage og nætter fulde af druk og
skørlevned, slåskampe og anholdelser, samlejer og
gonorré, kedsomhed og fattigdom kæmper drengene
for tilværelsen, og som læser føler man sig
som en flue på væggen. På eminent vis
indfanger romanen tiden, og man lever og ånder med
karaktererne.
BLODBRØDRE er drevet af en rå
realisme og samme fornemmelse af autenticitet, som gjorde
en anden glemt ’skandaleroman’, Hans Falladas
Alene i Berlin, til en litterær sensation, da den blev
gravet frem af gemmerne for et par år siden og gik sin
sejrsgang verden over. Ernst Haffner var journalist og
socialarbejder og kendte de gadedrenges virkelighed, han
beskrev, men ellers er han et ubeskrevet blad, hvis liv og
levned der eksisterer få vidnesbyrd om.