Tags: Lang:da
Summary
Underholdende,
rørende og medrivende roman om almindelige menneskers liv
under 2. verdenskrig. Om venskaber på tværs af alder
og om at finde tryghed og overlevelse midt i kaos – og
ikke kun fysisk overlevelse. Om at finde en mening med
tilværelsen og sin plads i livet Vi følger
10-årige Noels omtumlede tilværelse ved krigens
begyndelse, hvor han har levet trygt og godt hos sin gudmor
Mattie, der har udfordret ham intellektuelt gennem hele hans
opvækst, så han i dag er en sjov lille gammelklog
dreng, der ofte gennemskuer de voksne og er dem langt overlegne
i intellekt og viden. Da Mattie pludselig dør, ender Noel
først hos fjerne slægtninge i London, men da alle
børn senere evakueres sendes han – til både sin
egen og familiens lettelse – ud på landet, hvor han
kommer til at bo hos Vee. Vee er ikke på nogen måde
ond, men heller ikke den klogeste kvinde på jord, til
gengæld har hun flair for at snyde og bedrage sig gennem
tilværelsen, og hun øjne en mulighed for at kunne
”bruge” Noel til nogle ”forretninger”.
Vee bor i en lille ussel lejlighed med sin mor og sin dovne
søn, der har arvet sin mors ”sans” for at lave
alternative forretninger. Det svinger op og ned med heldet for
vores personer i historien, men omsider finder de hver
især en mening med tilværelsen og en plads i
livet.