Series: Book 1 in the Rosemary Beach series
Tags: Lang:da
Summary
"Han havde
ikke ønsket at kunne lide det, men han havde kunnet lide
det. Det kunne jeg mærke, men jeg havde jo også set
ham have sex med en anden pige og smide hende ud bagefter. Det
var ikke nogen stor bedrift at få Rush. Jeg havde ikke
opnået noget særligt. Han var bare vred, fordi det
havde været mig, der havde tændt ham. "Hun er 19
år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv
efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe
sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde
har været forbudt område for 24-årige Rush. Han
er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en
mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig
sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt,
han peger på. Da Blaires mor dør, må Blaire
flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og
hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at
finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på
kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires
stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende,
forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire
både irriteres og drages af ham. Som sommeren går,
ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af
Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og
sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en
mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad
Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at
finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse
og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej
tilbage?