Tags: De forbandede, Lang:da
Summary
Princeton, New Jersey, 1905.
Universitetets præsident, Woodrow Wilson, haster oprevet
og nervesvækket af sted gennem det dunkle
campusområde. Rygtet om en lynchning spreder sig, det
samme gør rygterne om hans akademiske fjenders modstand.
Men det er ingenting i forhold til det, byen vil komme til at
opleve. Det er, som om der er kastet en forbandelse over
stedet. Uskyldige martres i drømme. Princetons
elitefamilier rammes hårdt. Deres døtre begynder at
forsvinde. Knap har en ung brud sagt ja ved alteret, før
hun bliver forført og bortført af en farligt dragende
mand, en farveløs europæisk prins som ligeså
godt kunne være djævlen selv, og som spreder sin
forbandelse over det privilegerede hvide samfund. Da brudens
bror imod alle odds beslutter sig for at finde hende, krydser
han veje med nogle af Princetons største personligheder,
fra den tidligere amerikanske præsident Grover Cleveland,
den unge socialistiske idealist Upton Sinclair, den
karismatiske Jack London til tidens mest berømte forfatter
Mark Twain. Alle plages de af skæbnesvangre syner. En
monumental historisk roman af en af Amerikas helt store
litterære stemmer, en alarmerende fortælling om
besættelse, magt og nederlag i det tidlige 20.
århundredes Princeton - skillevej for de magtfulde og de
fortabte.