Tags: Ebog, Lang:da
Summary
Hvor meget af din frihed vil du
ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for
friheden? Den inderste fare II fuldender første binds
politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den
frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og
kvindeglade mand. Det er 1942. Igennem to og et halvt år
har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks
selvstændighed under besættelsen, da kongen har
påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget,
gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu
skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som
beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men
den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og
kultiveret yngre mand, men også er kendt som
’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som
statsminister. En dans om magten begynder mellem de to
mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går
grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det
for en slags venskab, der vokser frem mellem dem? De to
mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i
deres hænder. Også for hinanden ender de med at
spille en livsafgørende rolle.